Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kommunikation

Kommunikation

Kommunikation er altid et centralt tema vi arbejder med. Der bliver på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen kommunikeret på mange forskellige måder og på mange forskellige niveauer.

Vores fokus er at hjælpe med at udvikle elevernes kommunikation, og give dem værktøjer og strategier, de kan benytte fremadrettet. Et eksempel på et værktøj er Go Talk Now, som er en app til Ipad, hvor man ved at trykke på billeder i appen, kan fortælle om hvad der er vigtigt for en selv lige nu.

Go Talk Now

Vi bruger visualisering til at skabe den struktur og de rammer, som eleverne trives i. Boardmaker er et vigtigt redskab, når vi bruger symboler og billeder. Vi benytter Tegn til Tale og opfordrer eleverne til at gøre det samme.

Symboler

Et andet fokus er at hjælpe eleverne i kommunikationen med hinanden, da de ofte kan tage fejl af hinandens hensigter, eller have svært ved at forstå, hvad der bliver kommunikeret. Her er det vores opgave, at hjælpe med at tolke og sikre, at de i videst muligt omfang ikke misforstår hinanden. Og samtidig give dem plads til selv at lære at forstå hinanden, så de på sigt kan kommunikere med mindst mulig voksenstøtte, også overfor personer de ikke kender.

En anden og vigtig del i kommunikation er at træne lytning, og respektere det man får fortalt af en kammerat eller en voksen. Hvis der er nogle der siger stop, er det vigtigt at respektere dette.