Årsplanen
Den enkelte klasses årsplan er det overordnede værktøj, der beskriver fag og emner, som klassen skal arbejde med i løbet af skoleåret. Der opstilles mål og delmål og planen diskuteres med forældrene på årets første forældremøde. Se venligst eksempel på årsplan fra 0.kl
Elevplanen
Den individuelle elevplan beskriver, hvad den enkelte elev skal lære, og hvilke mål der skal nås.
Det kræver stor indsigt, kreativitet og ikke mindst faglighed af lærere og pædagoger at tilrettelægge undervisningsforløb, der imødekommer eleven, så aktuelle potentialer udnyttes og bliver til nye kompetencer
Elevplanen relaterer til fælles mål for de enkelte fag og fagområder og hænger nøje sammen med årsplanen.
Den skal ses som de mål, der sættes for den enkelte elev i det fællesskab, som klasseundervisningen - samt øvrige arenaer for læring, udvikling af personlige og sociale kompetencer - er rammen om.
Klasseteamet udarbejder i samarbejde med klassens talepædagog, fysioterapeut og ergoterapeut elevplanen i begyndelsen af det nye skoleår, og den drøftes med forældrene ved elevkonferencen.